Bliv vores nye Paid Social Specialist – hvor performance møder kreativitet
Dyk ned i strategi, kampagner og data – med et stærkt hold af specialister ved din side.
Vi svarer normalt indenfor 3 dage
Paid Social Specialist til Adtention
Er du skarp på paid social? Trives du med ansvar, proaktivitet og tæt kundekontakt? Så er det måske dig, vi leder efter til vores team i Adtention.
Vi søger lige nu en Paid Social Specialist til vores marketingafdeling – en, der både kan lægge strategier, optimere kampagner og rådgive kunder med vækstambitioner, dig der har været inde i annonceadministrator flere gange, og ikke kun anvendt boost-knappen.
Hos os får du muligheden for at arbejde sammen med både større og mindre virksomheder – og én ting har alle vores kunder til fælles: de drømmer stort, sætter ambitiøse mål og forventer proaktivitet og tæt dialog undervejs.
Hvem er vi?
Vi er Adtention – et digitalt kreativt bureau, der kombinerer strategi, design og udvikling på nogle af landets største virksomheder og brands. Vi har adresse i Kolding og Odense.
Vi er på nuværende tidspunkt et hold på 14 mennesker i vores marketingafdeling og kan fejre 40 år i branchen her i 2025 (Jep, vi har lavet marketing, længe før nogen kunne stave til algoritme).
Men selvom vi har erfaring med i bagagen, arbejder vi altid med blikket rettet fremad.
Hvad laver man som Paid Social Specialist hos os?
Som Paid Social Specialist får du ansvar for dine egne kunder og kampagner – fra første strategioplæg til den løbende optimering og evaluering. Du arbejder selvstændigt med både store og små budgetter, men aldrig alene. Du har altid et team i ryggen, og vi tager os tid til at sparre og blive klogere sammen.
Hos os handler det ikke om at lave én-til-én skabelonløsninger, men om at finde den rigtige vej for hver enkelt kunde. I praksis betyder det fx, at din hverdag vil bestå af:
Teammøde hver morgen hvor vi gennemgår udfordringer og løsninger iht. vores kunder
Lægger strategier og opsætter kampagner/annoncer i Meta Ads Manager – og følger dem hele vejen, så de bliver optimeret og justeret undervejs
Analyserer data og bruger det aktivt til at forbedre performance – både i dine kampagner og i kundens forretning
Er i tæt dialog med kunderne, både når der skal rapporteres, idéudvikles og sættes retning i samarbejde med en projektleder
Er med til at planlægge og afholde strategimøder og statuscalls – du præsenterer både resultater og anbefalinger
Deler viden med dine kolleger og er en del af vores fælles læringskultur – vi nørder meget, og vi gør det sammen
Du kommer til at arbejde med alt fra e-commerce og B2B til events og startups. Du bliver en vigtig del af teamet, og vi forventer, at du tager ansvar – men vi lover, at vi bakker dig op hele vejen.
Hvem er du?
Du har minimum 1 års erfaring med annoncering på sociale medier.
Du har styr på annonceadministrator (Facebook og Instagram som minimum).
Du kan tænke strategisk og sætte forretningsmål før klikmål og eksponeringer.
Du arbejder struktureret og elsker at tage ansvar for både strategi, drift og optimering.
Du er god til kunder – både i mails, på møder og når resultaterne skal præsenteres.
Og vigtigst: Du vil hellere forstå tallene end bare se dem (Excel-forståelse er et plus, men vi kræver ikke, du kan lave pivottabeller i søvne).
Hvis du også har erfaring fra andre platforme som TikTok Ads, LinkedIn, Pinterest eller Snapchat, er det et kæmpe plus – men det er ikke et krav.
Hvad kan vi tilbyde dig?
En hverdag fyldt med spændende kunder, der spænder fra store brands til ambitiøse startups, kunder hvor du ikke kun skal fokusere på dit medie, men hele marketing setuppet sammen med dit team.
Tid og rum til at gøre dit arbejde ordentligt – vi tror ikke på 12 eller 24-måneders bindingsaftaler hvor du knap har 30 minutter til at masse producere det samme indhold, på alle kunder.
Et kontor hvor du kan få lov at være specialist (og ikke skal agere både sælger, projektleder og faktureringsrobot).
Høj fleksibilitet – mulighed for remote-arbejde, at flekse dine timer hvis det bliver nødvendigt, fælles gåture i løbet af dagen og ikke mindst en dialogbaseret tilgang fra ledelsen i forbindelse med eventuelle behov.
En flok dygtige kollegaer, der elsker marketing (næsten) lige så meget som de elsker gode memes.
Løn efter kvalifikationer, sund frokostordning, masser af kaffe, sodavand ad libitum og sociale arrangementer.
Og hey – vi siger hellere nej til en opgave, end vi leverer noget, vi ikke selv kan stå inde for.
Det er måske også derfor, vi har eksisteret i 40 år og stadig elsker, hvad vi laver.
Vil du med på holdet?
👉 Du behøver ikke kunne sætte flueben ved alt i opslaget for at søge.
Hvis du har den rigtige energi og lyst til at lære, vil vi meget hellere høre fra dig end gå glip af dig.
Så send dit CV og din ansøgning af sted i dag. Vi holder samtaler løbende – så vent ikke for længe!
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- Marketing
- Rolle
- Paid Social Specialist
- Lokationer
- Kolding
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Kolding
Om Adtention A/S
Adtention udvikler og designer strategisk funderet kommunikation; kommunikation, der giver mening for både afsender og modtager. Vores mål er at skabe brands, der er værd at elske, og vores udgangspunkt er altid værdierne lyst, mod og empati.
Bliv vores nye Paid Social Specialist – hvor performance møder kreativitet
Dyk ned i strategi, kampagner og data – med et stærkt hold af specialister ved din side.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Adtention A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.