Paid Social Specialist
Tag ansvar for store budgetter og skab målbar vækst. Kombiner strategi, data og kreativitet i et stærkt digitalt hus, hvor dine idéer bliver til virkelighed
Brænder du for sociale medier, strategi og målbar vækst?
Hos Adtention søger vi en Paid Social Specialist, der mestrer Meta og LinkedIn og tør tage det fulde ansvar.
Du får nøglerne til en portefølje af kunder, der spænder fra e-commerce til servicevirksomheder. Fællesnævneren er store budgetter og endnu større ambitioner. Din opgave er klar: Du skal forvandle annoncekroner til målbar bundlinje gennem skarp strategi og teknisk eksekvering.
Dine ansvarsområder:
Du får det fulde tekniske og strategiske ansvar for dine egne konti. Din hverdag vil bestå af:
- Strategi & eksekvering: Udvikling og implementering af skræddersyede handlingsplaner på tværs af brancher.
- Content & kreativer: Udarbejdelse og vinkling af annoncemateriale. Du ved, at content er nøglen til performance, og du formår at skabe indhold (både visuelt og tekstmæssigt), der fanger målgruppen og konverterer.
- Optimering: Løbende finjustering af kampagner baseret på performance-data.
- Rapportering: Udarbejdelse af værdiskabende rapportering, der synliggør resultater og fremtidige muligheder for kunden.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der drives af ansvar og en stejl læringskurve. Fagligt forventer vi, at:
- Du har min. 2 års erfaring med Paid Social (bureau eller in-house).
- Du har stærk forretningsforståelse
- Du arbejder struktureret, selvsikkert og proaktivt med dine kunderelationer.
- Du er en holdspiller, der gerne deler viden og giver en hånd med.
- Du holder dig opdateret på den nyeste viden inden for Paid Social
Hvem er vi?
Vi er Adtention – et digitalt kreativt bureau, der kombinerer strategi, kreativitet og teknologi. I 2025 fejrer vi 40 års jubilæum. Det betyder, at vi har stået distancen i en branche, hvor alt ændrer sig hurtigt, fordi vi selv bliver ved med at udvikle os. Vi har kontorer i både Kolding og Odense.
I vores marketingteam er vi 10 specialister og 3 projektledere, der arbejder tæt sammen om performance, kreativitet, automation og digitale kundeoplevelser. Vi laver ikke standardpakker eller “skabelon-marketing”. Vi bygger strategier og kampagner, der tager højde for kunderejsen, data, målgrupper og reel forretningseffekt.
Særligt indenfor paid social arbejder vi med skarpe funnels, stærke kreativer, datadrevet målretning og kontinuerlig optimering på tværs af kanaler som Meta, TikTok, LinkedIn og Pinterest. Vores mål er ikke bare at få klik, men at drive handlinger, konverteringer og langsigtet vækst for vores kunder.
Hvad tilbyder vi?
Hos Adtention bliver du en del af et stærkt kreativt og digitalt hold i et inspirerende miljø. Vi tilbyder:
- En kultur med højt til loftet, uformel tone og fokus på faglig udvikling.
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning (Velliv).
- Frokostordning og fri adgang til kaffe/sodavand.
- Sociale arrangementer, ture og gode kollegaer, der brænder for deres fag.
Er du klar til en snak?
Så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge.
- Afdeling
- Marketing
- Rolle
- Paid Social Specialist
- Lokationer
- Kolding
Kolding
Om Adtention A/S
Adtention udvikler og designer strategisk funderet kommunikation; kommunikation, der giver mening for både afsender og modtager. Vores mål er at skabe brands, der er værd at elske, og vores udgangspunkt er altid værdierne lyst, mod og empati.
Arbejder du allerede hos Adtention A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.